Skulle være væk for dage siden, Men tiden står stille, og jeg er alene. Kun to hænder rakte ud, Men hvor blev I andre af, da jeg havde brug? Pre-omkvæd: Trykket i mit bryst, kan næsten ikke trække vejret, Tårerne falder, og jeg kan ikke stoppe nu. Føler mig svigtet, som en skygge i mørket, Men drømmen om at flygte brænder stadig i mig. Omkvæd: Jeg pakker min taske, tager afsted på eventyr, Lader sorgen blive tilbage, finder styrken i mit hjerte. Selvom jeg er ensom, vil jeg ikke give op, For der er en vej ud, og jeg vil finde min frihed. Vers 2: Bilen blev aldrig fyldt med håb, De løfter, der blev givet, blev til tomme ord. Men jeg kan mærke vinden kalde på mig, En ny begyndelse, hvor jeg kan være fri. Pre-omkvæd: Trykket i mit bryst, kan næsten ikke trække vejret, Tårerne falder, og jeg kan ikke stoppe nu. Føler mig svigtet, som en skygge i mørket, Men drømmen om at flygte brænder stadig i mig. Omkvæd: Jeg pakker min taske, tager afsted på eventyr, Lader sorgen blive tilbage, finder styrken i mit hjerte. Selvom jeg er ensom, vil jeg ikke give op, For der er en vej ud, og jeg vil finde min frihed. Bro: Måske er jeg alene nu, men jeg er ikke svag, Jeg rejser mig fra asken, klar til at tage magten tilbage. Eventyret venter, og jeg følger mit kald, For selv i mørket kan jeg finde mit lys. Omkvæd (gentag): Jeg pakker min taske, tager afsted på eventyr, Lader sorgen blive tilbage, finder styrken i mit hjerte. Selvom jeg er ensom, vil jeg ikke give op, For der er en vej ud, og jeg vil finde min frihed.